-
Søg Udviklingspuljen
Formål Udviklingspuljen har til formål at støtte udviklingsarbejde i de...læs mereOprettet: 16.05.2023 -
Ansøg pulje til foreninger med elitepotentiale
Ansøg pulje til foreninger med elitepotentiale inden 15. maj Køge Kommune har afsat...læs mereOprettet: 21.04.2023 -
Spørgeskemaundersøgelse
Køge Kommune har igangsat en Idrætsfacilitetsanalyse, der blandt andet bygger på...læs mereOprettet: 31.03.2023
Parkinsonforeningen Sjællands Østkreds
Beskrivelse
Parkinsonforeningen Sjællands Østkreds er en lokalforening under Parkinsonforeningen. Kredsen dækker kommunerne Greve, Lejre, Solrød, Køge, Stevns, og Roskilde.
Foreningens overordnede mål er at hjælpe og støtte parkinsonramte og deres pårørende. Vores medlemmer er parkinsonramte og deres pårørende, samt andre interesserede.
Foreningen har et lokalt engagement med klubber/cafeer i Greve, Køge og Roskilde, men alle medlemmer er velkomne i alle klubber. Klubberne er mødested for parkinsonramte og pårørende, og man mødes over en kop kaffe og drøfter de emner der optager de fremmødte. Klubben i Køge mødes i Fælleshuset, Søbækvej 23 i Køge sidste fredag i måneden kl. 14-16. Mere information på vores hjemmeside.
Vi arrangerer desuden 4-5 temamøder årligt med oplysende formål, oftest med fagpersoner som foredragsholder, f.eks. neurolog eller fysioterapeut. Til støtte for pårørende til parkinsonramte afholdes årligt 2-3 møder kun for pårørende med samtale og netværksdannelse. 2-3 gange om året er der udflugt, som er tilpasset vores medlemmer.
Vi udgiver også eget medlemsblad for kredsen (ParkinsonPosten) med oplysninger om lokale møder og aktiviteter, herunder oplysninger om dans, boksning og bordtennis tilrettet parkinsonramte i lokalområdet.
Vores møder er åbne for både medlemmer og ikke-medlemmer.
Mere information samt medlemsblad er på vores hjemmeside: https://www.parkinson.dk/kredse/2828-sjaellandoest/om-os/
Kontaktoplysninger
Parkinsonforeningen Sjællands Østkreds
Søbækvej 23
4600 Køge
Tlf.: 22661030
Email: kristine.nielsen@dadlnet.dk
Hjemmeside: https://www.parkinson.dk/kredse/2828-sjaellandoest/om-os/
CVR nr.: 35331751
Aktiviteter
- Møde
- Patientforening
Kontaktperson
Formand
-
Navn Kristine Nielsen